Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kildebækkens vuggestue

Hos Vuggerne er der plads til 14 børn.

Vi vægter tryghed, omsorg og forudsigelighed. Vores daglige rutine er den samme hver dag – en struktur der giver børnene plads til at være børn. De ved, hvad der skal ske – det giver dem tryghed til at lege løs. Barndommen er helt særlig og I vores vuggestuen er det vigtigt at børn får den omsorg og tryghed de har brug for, for at vokse og gro.

For os er det vigtigt at skabe en fin balance mellem individ og gruppe, så alle føler sig set, samtidig med, at de er en vigtig del af fællesskabet.

Hygge ved bordet hos Vuggerne i Kildebækken

Medbestemmelse og inddragelse er nøgleord for vores daglige rutine – børnene skiftes f.eks. til at dele madpakker ud, vælge sange til samling osv.

Vores dagligdag på stuen, starter med samling kl. 9. Til samling synger vi en velkommen-sang og alle børnenes navne bliver nævnt. 

Formiddagen går med at være i små fællesskaber, hvor personalet har planlagt indholdet. Vi har motorik, dans og krea-aktiviteter. Vi stimulerer sanserne, leger med vand, vasker hænder, tegner, bygger puslespil, leger med dukker, biler, slapper af, gynger og følger børns spor.

Vi spiser frokost kl. 11. Børnene spiser i to mindre grupper med to faste voksne. Grupperne er inddelt alt efter børnenes relationer.

Vi sover middagslur fra kl. 12 – 14. Hvornår børnene tages op, er individuelt. Vi er meget bevidste om, hvor vigtig søvn er for det lille barns udvikling. Det er vigtigt at understøtte barnets behov, samtidig med, at vi har blik for familiens rytme. 

Læs mere om Svendborg Kommunes søvnpolitik her

Under opstartssamtalen, har vi god tid til at lære jer, som familie at kende. Hvis I ønsker det, er I meget velkomne til at tage jeres sundhedsplejerske med til samtalen.

I vuggestuen benytter vi os flittigt af Kildebækkens ladcykler. Vi tager på tur til Spar, til vandet, og et sikkert hit er at kigge på toget på Svendborgbanen.

På tur i klapvogne i Kildebækken

Børnene er ofte på tur. Vi inddeler børnene i små grupper, som udvælges efter relationer, og så skiftes de til at komme på tur. Jo ældre børnene er, jo flere ture kommer de på. Turen går også ofte i børnehaven – hvilket er et stort hit for de store vuggestuebørn. 

Hos Vuggerne bliver I budt velkommen vores glade og erfarne voksne. Fire i alt: to pædagoger, en pædagogisk assistent og to medhjælpere.