Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Uge- og hverdagsrutiner i Skovlinden

Skovlinden tilbyder uge- og hverdagsrutiner med høj grad af forudsigelighed og genkendelighed. Vores rutiner foregår ofte i mindre fællesskaber og fungerer som pejlemærker for børnene dagen igennem, således at vi tilbyder og muliggøre en overordnede forståelse af, hvad der skal ske. 

Vores hverdagsrutiner består af følgende stunder: 

Kl. 6.30 - 7.00:
Morgenmadsstund, hvor vi tilbyder morgenmad til de børn, der har behov herfor samt leger og hygger samtidig med at de voksne tager imod nyankomne børn. 

Kl. 9 - 9.30:
Samlingsstund på stuerne, hvor vi bl.a. siger godmorgen til hinanden, nyder formiddagsmadpakke, synger og leger forskellige lege. 

Kl. 9.30 - 11.00:
Lege- og aktivitetsstund, hvor vi leger og har aktiviteter i mindre fællesskaber inde og ude.

Kl. 11 - 11.45:
Frokoststund, hvor vi nyder frokost i mindre spisegrupper på stuerne (frokostordning tilbydes p.t. fra Øland).

Kl. 11.30 - 12.00:
Vi putter de børn, der måtte have brug for en middagslur.

Kl. 12 - 13.30:
Legepladsstund, hvor vi er i det store fællesskab på legepladsen (for børnehaven). I dette tidsrum afvikler de voksne også deres pause, og der holdes stuemøder.

Kl. 13.30 - 14.30:
Eftermiddagsmad og siestastund, hvor vi tager en pause, får pulsen ned og måske en lille powernap inder eftermiddagsmadpakken nydes (vuggestuen har ikke siesta).

Kl. 14.30 -16.30:
Eftermiddagsstund, hvor vi leger og hygger, samtidig med at de voksne siger farvel til børn, der hentes og måske en lille fortælling fra dagen til forældre.

Skovlinden på skovtur

Vores ugerutiner består af følgende:

Fælles mandagssamlinger, hvor hele børnehuset samles til musik, sang og bevægelse og ønsker hinanden en dejlig uge.

En fast tur dag, hvor vi stuevis tager ud i naturen og besøger nærmiljøet (se aktivitetskalender ift. hvilken dag den enkelte stue tager afsted). 

Fællesfredag hvor de ældste børn i børnehaven samles og tager bussen til Elsehoved, læs mere herom under Busforløb for de ældste børn. Øvrige børn leger i egen gruppe og el. på tværs af grupper alt efter behov ift. styrkelse af venskaber og fællesskaber.

Legegrupper, hvor vi stuevis og i mindre fællesskaber øver os i lege med hinanden, understøtte og udvide relationer og får øje på hinanden kompetencer.

Aktivitetsgrupper, hvor vi stuevis og i mindre fællesskaber laver forskellige aktiviteter med udgangspunkt i læreplanstemaerne.

Skovlinden på tur

I nogle perioder laver vi pædagogiske værksteder på tværs af grupper og stuer. Værkstederne tilrettelægges ud fra den aktuelle børnegruppes behov og varierer derfor i indhold. 
Indholdet på værkstederne kan f.eks. være sprog, motorik, lær-at-lege-rolleleg og meget andet.