Skovlinden er et børnehus, der hylder livsglæde, nærvær og mangfoldighed. Dagligdagen i Skovlinden næres af fællesskaber, venskaber, nærvær, leg og udeliv.
Skovlinden ønsker, at børn og forældre oplever sig set, mødt og lyttet til i et trygt og nærværende miljø. Vores ambition er at tilbyde det gode børneliv, og at adressere vi voksnes ansvar herfor. Derfor prioriterer vi et nært forældresamarbejde bestående af forældreinddragelse og forældredeltagelse, så vi - i tæt samarbejde - tager ansvar for det gode børneliv.

Skovlinden tilbyder et miljø, hvor personalet har fokus på Kerneopgaven ift. at skabe bedst mulige trivsels- og udviklingsbetingelser for alle børn. Et miljø, hvor Børnesynet rammesætter, at alle børn har gode og meningsfulde grunde til at handle, som de gør, og at personalet interesserer sig for disse grunde. Et miljø, hvor Læringssynet rammesætter, at børn lærer af hinanden og af voksne, som motiverer og giver gode ideer til handling.

Skovlinden er beliggende i den vestlige del af Svendborg, i et naturskønt område med skov og strand i baghaven, som børn og personaler ofte besøger på gåture eller i børnehusets ladcykler. Dertil har Skovlinden stor glæde af Ryttergårdens bus. Hver fredag tager de ældste børn afsted til Elsehoved strand.
Du kan læse mere om vores busforløb til de ældste børn i Skovlinden her.
Skovlinden er også beriget af særlige gode faciliteter inde som ude og er bl.a. omkranset af en stor naturlegeplads.
I Skovlinden værdsætter vi æstetikken i og omkring børnehuset, hvor der passes godt på hinanden, naturen og børnehuset.
Skovlinden er et integreret børnehus, der er normeret til 56 børnehavebørn og 28 vuggestuebørn. Skovlindens børn er fordelt på tre børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. Oftest er børnene delt i mindre børnefællesskaber baseret på det enkelte barn og dets udvikling ind i børnefællesskabet.
Skovlinden er også et ressourcehus med en højere normering og højere andel af uddannede pædagoger set ift. et alment dagtilbud. I Skovlinden er der tilknyttet 14 ressourcepladser til børn med behov for ekstra pædagogisk støtte. Syv ressourcepladser et pt. forankret i det almene børnefællesskab, og syv er forankret i en mindre specialgruppe (gruppe 4) til børn med betydelig og varig, nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og behov for særlig støtte i et skærmet fællesskab med få andre børn og nok voksne.
Vil du høre mere om Skovlinden, er du meget du meget velkommen til at kontakte os. Vi sætter stor pris på at få besøg og viser gerne rundt. Du er også velkommen til at læse mere om Skovlinden i vores pædagogiske læreplan, som du finder på denne side.
![]() | Pædagogisk teamleder: Charlotte Jørgensen Telefon:2946 3904 Mail:charlotte.jorgensen3@svendborg.dk |