Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Specialgruppen - Sommerfuglestuen

En tryg base med plads til fællesskab
I Kernehusets specialgruppe har børnene deres egen trygge base med små, overskuelige læringsmiljøer og tæt voksenstøtte. Her tilrettelægges hverdagen ud fra det enkelte barns behov, ressourcer og udviklingsmuligheder. Samtidig er specialgruppen en aktiv del af huset, og børnene har mulighed for at deltage i fællesskaber og aktiviteter i de almene grupper, når det giver mening for det enkelte barn. 

Når der er behov for ro, forudsigelighed eller en pause fra de større fællesskaber, kan børnene altid trække sig tilbage til den lille enhed, hvor de mødes af kendte rammer og trygge relationer. På den måde skaber vi de bedste betingelser for både trivsel, udvikling og meningsfuld deltagelse i fællesskabet.

Et stærkt pædagogisk fundament
Vores pædagogiske arbejde bygger blandt andet på mentalisering, tilknytning, low arousal og strukturerede læringsmiljøer. Vi bruger pædagogiske redskaber til at understøtte barnets udvikling fx PECS. Det betyder, at vi hele tiden tilpasser vores praksis til børnenes behov, så alle børn får de bedste muligheder for trivsel, læring og deltagelse. Et tæt samarbejde mellem forældre, medarbejdere og tværfaglige samarbejdspartnere er en vigtig del af dette arbejde.